Når hyrden leder sin hjord over klippefyldte bakker, gennem skove og vilde slugter til græsbevoksede steder ved flodbredden; når han vogter dem på bjergene alene i natten, skærmer dem mod røvere og tager sig kærligt af de syge og svage, bliver hans tilværelse ét med deres. En stærk og kærlig tilknytning forener ham med dem, han vogter. Hvor stor hjorden end er, så kender hyrden hvert eneste får. Hvert af dem har sit eget navn og kommer, når hyrden kalder det ved navn.