Det er ikke frygten for straf eller håbet om evig belønning, der driver Kristi disciple til at følge ham. De ser Frelserens enestående kærlighed, som blev åbenbaret under hans pilgrimsfærd på jorden fra krybben i Betlehem til Golgatas kors. Og synet af ham tiltrækker, blødgør og beroliger sjælen. Kærligheden vågner hos dem, der ser ham. De hører hans stemme og følger ham. Som hyrden går foran sine får og selv møder alle farer på vejen først, sådan handler Jesus over for sit folk. „Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem.“ Vejen til Himmelen er helliget ved Frelserens fodspor. Stien er måske stejl og ujævn, men Jesus er gået ad den vej. Hans fødder har trådt de grusomme torne ned, for at gøre vejen lettere for os at gå. Hver eneste byrde, der bliver pålagt os at bære, har han selv båret.