Jesu liv kapitel 52. 350.     Fra side 484 i den engelske udgave.tilbage

Den gode hyrde

„Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at få det tilbage.“ Mens han som medlem af menneskeslægten var dødelig, var han som Gud verdens kilde til liv. Han kunne have modstået døden som nærmede sig og nægtet at komme under dens herredømme; men han ofrede sit liv frivilligt for at bringe liv og udødelighed. Han bar verdens synd, udholdt dens forbandelse og gav sit liv som et offer, for at mennesker ikke skulle dø den evige død. „Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar. … Han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham.“ .

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.