Jesu liv kapitel 53. 351.     Fra side 485 i den engelske udgave.tilbage

På vej til Jerusalem

Onde magter prøver på at hindre ham
Det var en bitter opgave for Kristus at tvinge sin vilje igennem over for sine elskede disciples frygt, skuffelse og vantro. Det var hårdt at skulle føre dem til den smerte og fortvivlelse, der ventede dem i Jerusalem. Og Satan var klar til at presse sine fristelser ned over menneskesønnen. Hvorfor skulle han nu til Jerusalem, til den visse død? Alle omkring ham hungrede efter livets brød. Overalt var der lidende mennesker, som ventede på hans helbredende ord. Den gerning, der skulle udføres ved hans nådes evangelium, var først lige begyndt. Og han stod i sin fulde manddomskraft. Hvorfor ikke tage ud i hele verden med nådebudskabet og med sin kraft til at helbrede? Hvorfor ikke fryde sig over at kunne bringe lys og glæde til disse formørkede og sørgende millioner? Hvorfor overlade til sine disciple at hente høsten ind, når de var så svage i troen, så tungt opfattende og så langsomme til at handle? Hvorfor møde døden nu og forlade gerningen, som kun er i sin vorden? Fjenden, som Kristus var blevet konfronteret med i ørkenen, angreb ham nu med voldsomme og spidsfindige fristelser. Hvis Jesus blot et øjeblik havde givet efter, hvis han havde ændret den mindste detalje i sin kurs for at redde sig selv, ville Satans magter have sejret, og verden ville have været fortabt.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.