Begge disse mænd havde et helligt embede og foregav at udlægge Skrifterne. De hørte til den samfundsklasse, som var særligt udvalgt til at være Guds stedfortrædere over for folket. De skulle „føle med de uvidende og vildfarende“ for at kunne få mennesker til at forstå Guds store kærlighed til menneskeslægten. Den gerning, de var kaldet til, var den samme, som Jesus havde beskrevet som sin egen, da han sagde: „Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed.“