Job havde sagt: „Ingen fremmed måtte overnatte ude, min dør holdt jeg åben for vejfarende.“ Og da de to engle, forklædt som mennesker, kom til Sodoma, bøjede Lot sig helt ned til jorden og sagde: „Kom med hjem, og overnat hos jeres tjener.“ Alle disse påbud var velkendte for præsten og levitten, men de havde ikke omsat dem i handling. Oplært som de var i den nationale fanatismes skole, var de blevet egenkærlige, snæversynede og afvisende. Da de så på den sårede mand, var de ikke i stand til at afgøre, om han tilhørte deres folk eller ej. De tænkte, at han måske var samaritaner, og de vendte sig bort fra ham.