Det er lige så sandt nu som i apostlenes dage, at uden lyset fra Guds Ånd kan mennesker ikke erkende Kristi herlighed. Sandheden og Guds gerning påskønnes ikke af en verdsligsindet og kompromissøgende kristenhed. Det er ikke på den brede, behagelige vej med jordisk hæder og i overensstemmelse med verden, at de, der følger Mesteren, skal findes. De er langt forude, på stierne med hårdt slid, ydmygelse og bebrejdelse, forrest i kampen „mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.“ Og nu, som på Kristi tid, bliver de misforstået, bebrejdet og undertrykt af præster og farisæere. |