Kristus stillede de betingelser, der som de eneste kunne få rådsherren til at udvikle en perfekt kristen karakter. Hans ord var visdomsord, selvom de lød alvorlige og krævende. At acceptere og adlyde dem var rådsherrens eneste håb om frelse. Hans høje stilling og hans besiddelser udgjorde en lumsk påvirkning af det onde på hans karakter. Hvis dette stadig blev opretholdt, ville det fortrænge Gud i hans sind. At holde sig tilbage fra Gud, lidt eller meget, var det samme som at holde fast ved det, som ville reducere hans moralske styrke og dygtighed; for hvis man elsker materielle ting, hvor usikre og uværdige de end kan være, så vil de blive altopslugende.