Hvis Kristus havde været ved sygelejet, ville Lazarus ikke være død; for Satan ville ikke have haft nogen magt over ham. Døden kunne ikke have afskudt sin pil mod Lazarus i nærværelse af livets giver. Derfor blev Kristus borte. Han udsatte fjenden for først at kunne udøve sin magt og derpå blive drevet tilbage af Ham som en slagen fjende. Han tillod Lazarus at komme ind under dødens herredømme; og de sørgende søstre så deres bror blive lagt i graven. Kristus vidste, at deres tro på Frelseren ville blive sat på en hård prøve, når de så deres broders døde ansigt. Men han vidste også, at på grund af den kamp, som de nu måtte igennem, ville deres tro stråle med langt større styrke. Han led med dem i den sorg, de måtte igennem. Han elskede dem ikke mindre, fordi han tøvede; men han vidste, at for dem, for Lazarus, for ham selv og for hans disciple skulle der vindes en sejr.