Hos venner i Betania Jesus havde ofte fundet hvile i Lazarus’ hjem. Frelseren havde ikke selv noget hjem. Han var afhængig af sine venners og disciples gæstfrihed, og ofte, når han var træt og længtes efter menneskeligt fællesskab, havde han været glad for at kunne ty til dette fredelige hjem, fjernt fra de vrede farisæeres mistænksomhed og skinsyge. Her blev han budt oprigtigt velkommen med rent og helligt venskab. Her kunne han tale ligefremt og fuldstændigt frit, fordi han vidste, at hans ord ville blive forstået og værdsat. |