På vejen til Betania hjalp Jesus de syge og nødlidende som han plejede. Da han nåede til byen, sendte han bud til søstrene med meddelelse om sin ankomst. Kristus gik ikke straks ind i hjemmet, men ventede på et roligt sted langs vejen. De store ceremonier, som det var jødernes skik at praktisere ved venners og slægtninges død, harmonerede ikke med Kristi ånd. Han hørte klageråbene fra de lejede grædekoner, og han ønskede ikke at møde søstrene midt i al forvirringen. Blandt de sørgende venner var der slægtninge af familien, af hvilke nogle beklædte store og ansvarsfulde stillinger i Jerusalem. Blandt disse var også nogle af Kristi bitreste fjender. Kristus kendte deres hensigter, og derfor gav han sig ikke straks til kende.