Jesu liv kapitel 58. 382.     Fra side 530 i den engelske udgave.tilbage

Magt over død og grav

Marta svarede: „Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.“ Idet han stadig forsøgte at lede hendes tro på rette vej, sagde Jesus: „Jeg er opstandelsen og livet.“ I Kristus er livet, det oprindelige, det retmæssige, det iboende. „Den, der har Sønnen, har livet.“ Kristi guddommelighed er den troendes forvisning om evigt liv. Jesus sagde: „Den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?“ Kristus ser her frem til tiden for sit andet komme. Så skal de retfærdige døde oprejses uforkrænkelige, og de levende retfærdige skal optages til Himmelen uden at se døden. Det mirakel, som Kristus snart ville lade ske ved at opvække Lazarus fra de døde, ville være et billede på de retfærdige dødes opstandelse. Ved sit ord og ved sine gerninger erklærede han at være opstandelsens Herre. Han, som selv snart skulle dø på korset, stod med dødens nøgler som sejrherre over graven og hævdede sin ret og magt til at give evigt liv.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.