„Da Jesus så hende græde og så de jøder græde, som var fulgt med hende, blev han stærkt opbragt og kom i oprør.“ Han kunne læse alle de tilstedeværendes tanker. Han så, at den sorg, som mange gav udtryk for, kun var hykleri. Han vidste, at nogle i forsamlingen, der nu udtrykte hyklerisk sorg, inden længe ville lægge planer om ikke alene at ombringe ham, som udførte de mægtige mirakler, men også ham, som snart skulle opvækkes fra de døde. Kristus kunne have afsløret deres hykleriske sorg; men han tilbageholdt sin retfærdige harme. Han sagde ikke, hvad han med rette kunne have sagt, på grund af hende, som i sorg knælede ved hans fødder, og som i sandhed troede på ham.