„Da han havde sagt det, råbte han med høj røst: ‘Lazarus, kom herud!’“ Hans stemme, klar og gennemtrængende, trænger ind til den døde. Mens han taler, stråler det guddommelige ud gennem det menneskelige. I hans ansigt, der er oplyst af Guds herlighed, ser folket forvisningen om hans magt. Hvert øje er fæstet til hulens indgang. Hvert øre lytter spændt for at opfange den mindste lyd. Med intens og pinefuld opmærksomhed afventer alle prøven på Kristi guddommelighed, beviset, der skal dokumentere hans krav om at være Guds Søn, eller for stedse udslukke håbet. |