I disse to dage syntes Jesus at have skubbet meddelelsen helt ud af tankerne; for han talte ikke om Lazarus. Disciplene tænkte på Johannes Døber, bebuderen af Kristus. De havde undret sig over, hvorfor Jesus med sin magt til at udføre vidunderlige mirakler havde tilladt Johannes at vansmægte i et fængsel og dø en voldelig død. Når Kristus havde en sådan magt, hvorfor frelste han så ikke Johannes’ liv? Dette spørgsmål var ofte blevet stillet af farisæerne, der fremførte det som et uimodsigeligt argument mod Kristi krav på at være Guds Søn. Frelseren havde advaret sine disciple om prøvelser, tab og forfølgelser. Ville han mon svigte dem i prøvelser? Nogle spurgte sig selv, om de havde taget fejl af hans mission. Alle var dybt bekymrede.