Jesu liv kapitel 6. 33.     Fra side 60 i den engelske udgave.tilbage

„Vi har set hans stjerne“

På samme måde som Abraham i tro fulgte Guds kald, „uden at vide, hvor han kom hen“ , og Israel i tro fulgte efter skystøtten til Det forjættede Land, således drog også disse hedninger ud for at finde den lovede Frelser. Østlandene bugnede af kostbarheder, og vismændene drog ikke tomhændede af sted. Det var skik at komme med gaver som en hyldest til fyrster eller andre rangspersoner, og de rigeste gaver, som landet kunne afse, blev medbragt som en offergave til ham, i hvem alle jordens slægter skulle velsignes. Det var nødvendigt at rejse om natten for ikke at tabe stjernen af syne; men de rejsende fordrev tiden med at gentage overleverede udtalelser og profetiske forudsigelser om ham, som de søgte. Hver gang de holdt rast, granskede de profetierne, og de fik en stadig dybere overbevisning om, at de var under guddommelig ledelse. Så længe de havde stjernen for øje som et synligt tegn, følte de også i deres indre Helligåndens vidnesbyrd, som betog deres sind og indgav dem håb. Skønt rejsen var lang, var den en lykkelig tid for dem.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.