Kapitlet er bygget op over Matt 20,20-28; Mark 10,32-45; Luk 18,31-34.
Påsketiden nærmede sig, og atter begav Jesus sig mod Jerusalem. I hans hjerte var freden fra den fuldkomne enhed med Faderens vilje, og han bevægede sig målrettet mod offerstedet. Men over disciplene hvilede der en følelse af noget hemmelighedsfuldt, af tvivl og frygt. Frelseren „gik foran dem. De var rystede, og de, der fulgte efter, var bange.“