Før Zakæus havde set Kristi ansigt, var han begyndt på det arbejde, der beviste, at han i sandhed angrede. Han havde bekendt sin synd, før nogen havde beskyldt ham for den. Han havde givet efter for Helligåndens overbevisende kraft og var begyndt at leve efter læren i de ord, der blev skrevet for det gamle Israel såvel som for os. Herren havde for længe siden sagt: „Når det går dårligt for din landsmand, og han ikke kan klare sig, skal du understøtte ham, som var han fremmed eller tilflytter, så han kan opretholde livet hos dig; du må ikke tage rente eller åger af ham. Du skal frygte din Gud, så din landsmand kan opretholde livet hos dig. Du må ikke låne ham penge mod rente og ikke yde ham føde mod åger.“ „Landsmænd må ikke udnytte hinanden. Du skal frygte din Gud.“ Disse ord var blevet udtalt af Kristus selv, da han var indhyllet i skystøtten, og Zakæus’ allerførste respons på Kristi kærlighed var at vise barmhjertighed mod de fattige og lidende.