Det er når Kristus modtages som en personlig Frelser, at frelsen kommer til mennesket. Zakæus havde taget imod Jesus, ikke blot som en tilfældig gæst i sit hjem, men som den Eneste, der kunne fylde hans sjæl. De skriftkloge og farisæerne beskyldte ham for at være en synder. De gav ondt af sig, fordi Kristus var hans gæst, men Herren anerkendte ham som en Abrahams søn. For „det er dem, som har troen, der er Abrahams sønner.“