Der var trængsel på gaderne, og Zakæus, som var lille af vækst, kunne ikke se hen over de mange menneskers hoveder. Ingen ville gøre plads for ham. Derfor løb han et stykke forud for skaren hen til et stort figentræ, der bredte sine grene ud over vejen. Den rige tolder klatrede op til en plads mellem grenene, hvorfra han havde overblik over optoget, når det kom forbi. Mængden nærmer sig, og mens den passerer, spejder Zakæus ivrigt for at opdage det eneste ansigt, han længes efter at se.