Judas havde høje tanker om sine egne administrative evner. Som pengeansvarlig følte han sig højt hævet over sine meddisciple, og han havde fået overbevist dem om det samme. Han havde vundet deres tillid og havde en stærk indflydelse på dem. Hans foregivne medfølelse med de fattige narrede dem, og hans snedige hentydninger fik dem til at betragte Marias hengivenhed med mistillid. Nu blev der mumlet rundt om bordet: „Hvorfor ødsle sådan? Denne olie kunne jo være solgt for mange penge og givet til de fattige.“