De forargede ord, „Hvorfor ødsle sådan?“, fik Kristus til at se det største offer for sig, der nogensinde er blevet bragt — gaven, der bestod af ham selv som sonoffer for en fortabt verden. Herren ville være så gavmild over for sin menneskelige familie, at der ikke kunne siges om ham, at han kunne have gjort mere. Ved at give Jesus gav Gud hele Himmelen. Fra et menneskeligt synspunkt var sådan et offer et formålsløst spild. Ud fra menneskelig tankegang er hele frelsesplanen spild af barmhjertighed og resurser. Selvfornægtelse og helhjertet opofrelse møder os overalt. Med rette må de himmelske hærskarer se med forbavselse på menneskeslægten, som nægter at lade sig ophøje og berige med den uendelige kærlighed, der kommer til udtryk i Kristus. De kan med rette spørge: „Hvorfor ødsle sådan?“