Ligesom Natan gjorde med David, slørede Kristus sit velrettede angreb med en lignelse. Han pålagde sin vært den byrde at fælde dom over sig selv. Simon havde ført den kvinde i synd, som han nu foragtede. Han havde begået stor uret over for hende. De to skyldnere i lignelsen var eksempler på Simon og kvinden. Det var ikke Jesu hensigt at påpege, at de to personer burde føle forskellige grader af skyld, for de havde hver for sig en taknemmelighedsgæld, som aldrig kunne betales tilbage. Men Simon følte sig mere retfærdig end Maria, og Jesus ville have ham til at se, hvor stor hans skyld i virkeligheden var. Han ville vise ham, at hans synd var større end hendes, på samme måde som en gæld på fem hundrede kroner er større end en gæld på halvtreds kroner.