Således lagde de planer om at tilintetgøre Jesus. Men så længe Lazaru levede, vidste præsterne og rabbinerne, at de ikke kunne være trygge. Blot det, at der levede en mand, som havde ligget fire dage i graven, og som var blevet oprejst ved et ord fra Jesus, ville før eller siden forårsage en reaktion. Folket ville hævne sig på deres øvrighed, fordi de havde berøvet det menneske livet, der kunne udføre et sådant mirakel. Derfor besluttede Sanhedrin, at også Lazarus måtte dø. Så vidt kan misundelse og fordom føre deres slaver. De jødiske myndigheders had og vantro var blevet så stærkt, at de nu også ville berøve ham livet, som Almagtens kraft havde reddet fra graven.