Farisæerne føler deres magtstilling truet
Mange farisæere var vidne til sceneriet, og glødende af skinsyge og had forsøgte de at vende folkestemningen. Med al deres autoritet prøvede de at få folket til at tie; men deres appeller og trusler forøgede kun begejstringen. De frygtede, at denne menneskemængde i kraft af sin størrelse ville gøre Jesus til konge. Som en sidste udvej trængte de sig gennem mængden hen til Frelseren og sagde bebrejdende og truende til ham: „Mester, sæt dine disciple i rette!“ De erklærede, at sådanne støjende demonstrationer var ulovlige og ikke ville blive tilladt af myndighederne. Men de blev bragt til tavshed ved Jesu svar: „Jeg siger jer: Hvis de tier, vil stenene råbe.“ Dette triumftog var efter Guds egen beslutning. Det var blevet forudsagt af profeten, og mennesket havde ikke magt til at tilsidesætte Guds hensigt. Hvis mennesker havde undladt at udføre hans beslutning, ville han have ladet de livløse sten få stemmer, og de ville have hyldet hans Søn med lovprisninger. Da farisæerne tavse trak sig tilbage, blev Zakarias’ ord gentaget af hundredvis af stemmer: