Da optoget nåede til bakkekammen og skulle til at bevæge sig ned i byen, standsede Jesus, og menneskemasserne med ham. Foran dem lå Jerusalem i al sin herlighed, i dette øjeblik badet i lyset fra den nedgående sol. Templet tiltrak alles blikke. Stort og prægtigt ragede det op over alt andet og syntes at pege op mod himmelen, som om det ville lede folket mod den eneste sande og levende Gud. Templet havde længe været det jødiske folks stolthed og ære. Også romerne var stolte af dets pragt. En af romerne udpeget konge havde i fællesskab med jøderne genopbygget og forskønnet det, og den romerske kejser havde givet rige gaver til det. Dets styrke, pragt og rigdom havde gjort det til et af verdens underværker.