Jesu liv kapitel 63. 415.     Fra side 577 i den engelske udgave.tilbage

„Se din konge kommer til dig“

Kristus kom for at frelse Jerusalem og dens børn; men farisæernes hovmod, hykleri, skinsyge og ondskab forhindrede ham i at virkeliggøre sin hensigt. Jesus kendte den frygtelige gengældelse, der ville ramme den dømte by. Han så Jerusalem omringet af hære, så de belejrede indbyggere lide døden af sult, så mødre mætte sig med deres egne børns lig, og så både forældre og børn flå den sidste smule mad fra hinanden, fordi den naturlige kærlighed var tilintetgjort af den nagende sult. Han så, at jødernes hårdnakkethed, tilkendegivet ved deres forkastelse af hans frelse, også ville få dem til at afslå at underkaste sig de indtrængende hære. Han så Golgata, hvor han selv skulle blive ophøjet, tæt besat med kors som træerne i en skov. Han så de mishandlede indbyggere lide torturens kvaler på pinebænken og ved korsfæstelse, så de skønne paladser blive ødelagt, så templet i ruiner, så at der af dets massive mure ikke blev efterladt en sten oven på en anden, mens byen var pløjet ned som en mark. Frelseren havde god grund til at græde af smerte over disse rædselsscener.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.