Ridende på et æsel
Kristus fulgte den jødiske skik for kongeligt indtog. Dyret, han red på, var det samme, som blev redet af Israels konger, og profetien havde forudsagt, at således skulle Messias komme til sit rige. Så snart han havde sat sig på føllet, genlød luften af høje jubelråb. Skaren hyldede ham som Messias, deres konge. Nu tog Jesus imod den hyldest, som han aldrig før havde tilladt dem at bringe ham, og disciplene tog dette som bevis for, at deres glade håb nu skulle virkeliggøres ved at se ham indtage sin plads på tronen. Skaren var overbevist om, at befrielsens time var nært forestående. De forestillede sig de romerske hære fordrevet fra Jerusalem, og Israel atter engang som et uafhængigt folk. Alle var glade og begejstrede. Folk kappedes om at hylde ham. De kunne ikke fremvise ydre pomp og pragt, men de tilbad ham af et glad hjerte. De var ikke i stand til at give ham kostbare gaver, men de bredte deres klæder ud som et tæppe på hans vej, og de spredte også olivenog palmegrene på vejen. De kunne ikke gå i spidsen for triumftoget med kongelige bannere, men de skar store palmegrene af, naturens eget billede på sejren, løftede dem højt op og vajede med dem under stort bifald og høje hosiannaråb.