Jesu liv kapitel 63. 411.     Fra side 571 i den engelske udgave.tilbage

„Se din konge kommer til dig“

Aldrig før havde Jesus i løbet af sit liv på jorden tilladt sådan en demonstration. Han forudså helt klart resultatet. Dette ville bringe ham til korset. Men det var hans hensigt således offentligt at præsentere sig som Frelseren. Han ønskede at henlede opmærksomheden på det offer, som skulle være kronen på hans mission for en falden verden. Mens folket samledes i Jerusalem for at fejre påskefesten, udleverede han, det virkelige offerlam, frivilligt sig selv som et sonoffer. I alle efterfølgende tidsaldre ville det være nødvendigt for hans menighed at gøre hans død for verdens synder til genstand for nøje studium og dyb eftertanke. Enhver kendsgerning i forbindelse hermed skulle bekræftes ud over enhver tvivl, og det var derfor nødvendigt, at folkets øjne nu skulle være rettet mod ham. De begivenheder, der gik forud for hans store offer, skulle henlede opmærksomheden på selve offeret. Efter sådan en demonstration, som den, der ledsagede hans indtog i Jerusalem, ville alles øjne følge ham på hans hastige færd mod den endelige afslutning.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.