Lyden af disse glade, frimodige stemmer var en fornærmelse for templets embedsmænd. De gik i gang med at sætte en stopper for den slags tilkendegivelser. De foreholdt folket, at Guds hus blev vanhelliget ved lyden af børnenes trampen og glædesråb. Da det gik op for dem, at deres ord ikke gjorde noget indtryk på skaren, appellerede de til Kristus: „‘Hører du ikke, hvad de siger?’ ‘Men Jesus svarede dem: Jo, har I aldrig læst: Af børns og spædes mund har du beredt dig lovsang?’“ Profetierne havde forudsagt, at Kristus skulle udråbes til konge, og de ord skulle opfyldes. Israels præster og rådsherrer nægtede at forkynde hans ære, og Gud gav børnene lov til at være hans vidner. Hvis børnene havde tiet, ville selv templets søjler have lovprist Frelseren.