Næste morgen overvejede Sanhedrin igen, hvilken fremgangsmåde man kunne bruge mod Jesus. Tre år forinden havde de krævet et tegn på hans værdighed som Messias. Siden da havde han udført mægtige gerninger i hele landet. Han havde helbredt de syge, havde på mirakuløs vis mættet tusinder af mennesker, vandret på bølgerne og gjort den oprørte sø rolig. Han havde gentagne gange læst i menneskers hjerter som i en åben bog, han havde uddrevet dæmoner og opvækket døde. Rådsherrerne havde allerede beviserne på, at han var Messias. Nu besluttede de sig til ikke at kræve noget tegn på hans autoritet, men at få ham til at komme med en indrømmelse eller erklæring, som han kunne dømmes efter.