Med intens opmærksomhed afventede menneskemængden afgørelsen. De vidste, at præsterne havde foregivet at godtage Johannes’ virksomhed, og de forventede, at de uden yderligere spørgsmål ville anerkende, at Gud havde sendt ham. Men efter at præsterne havde konfereret med hinanden, besluttede de ikke at tage stilling til spørgsmålet. Med påtaget uvidenhed sagde de: „Vi ved det ikke.“ Kristus sagde: „Så siger jeg heller ikke jer, med hvilken ret jeg gør dette.“