Jesus betragtede de uskyldige dyr, som skulle ofres, og så, hvordan jøderne havde gjort disse store forsamlinger til scener for blodsudgydelse og grusomhed. I stedet for ydmygt at angre deres synder havde de mangedoblet ofringen af dyr, som om Gud kunne æres ved en hjerteløs tjeneste. Præsterne og rådsherrerne havde forhærdet deres hjerter ved egoisme og griskhed. Netop de symboler, der pegede til Guds Lam, havde de gjort til en indtægtskilde. På denne måde var offerhandlingens hellige karakter i høj grad blevet ødelagt i folkets øjne. Jesu harme blev vakt. Han vidste, at hans eget blod, der snart skulle udgydes for hele verdens synd af såvel præsterne som de ældste, ville blive lige så lidt værdsat som blodet fra offerdyrene, som de ustandseligt lod flyde.