Saddukæerne stod i antal langt under deres modstandere, og de havde ikke så stærkt et greb om den jævne befolkning; men mange af dem var rige, og de havde den indflydelse, som rigdom fører med sig. De fleste af præsterne hørte til inden for deres rækker, og i reglen blev ypperstepræsten valgt blandt dem. Dette skete imidlertid på den udtrykkelige betingelse, at deres skeptiske synspunkter ikke måtte virke iøjnefaldende. På grund af farisæernes antal og popularitet var det nødvendigt for saddukæerne udadtil at indvillige i deres lærdomme, hvis de beklædte et præsteembede; men selve den kendsgerning, at de kunne vælges til en sådan stilling, gav deres vildfarelser større indflydelse. |