Deres opfattelse af Gud udformede deres egen karakter. Ligesom han efter deres opfattelse ikke interesserede sig for mennesket, havde de heller ikke megen respekt for hinanden. Der var ikke meget sammenhold blandt dem. Da de nægtede at anerkende Helligåndens indflydelse på menneskers handlinger, manglede de dens kraft i deres liv. Ligesom de øvrige jøder pralede de meget af deres medfødte rettighed som Abrahams børn og af deres strikte overholdelse af lovens krav; men de havde fuldstændigt mistet lovens sande ånd og Abrahams tro og menneskekærlighed. Deres naturlige sympatier gjaldt kun en snæver kreds. De mente, at alle havde mulighed for at sikre sig livets behageligheder og velsignelser, og det rørte dem ikke at se andres nød og lidelser. De levede for sig selv.