Jesu liv kapitel 66. 437.     Fra side 605 i den engelske udgave.tilbage

En ny konfrontation

Saddukæerne havde smigret sig med, at de af alle mennesker var dem, der holdt sig mest strengt til Skrifterne. Men Jesus viste dem, at de ikke havde forstået deres sande betydning. At kendskabet hertil kun kan opnås med hjælp fra Helligånden. Han erklærede, at deres uvidenhed om Skrifterne og om Guds kraft var årsag til deres vildfarelser i troen og deres formørkede forståelse. De forsøgte at bringe Guds mysterier inden for rækkevidde af deres begrænsede forståelse. Kristus opfordrede dem til at være åbne for de hellige sandheder, som ville udvide og styrke deres forståelse. Tusinder bliver vantro, fordi deres begrænsede tankegang ikke kan fatte Guds mysterier. De kan ikke forklare den vidunderlige tilkendegivelse af guddommelig magt i hans forsyn, og derfor afviser de beviserne på en sådan magt og tilskriver dem naturkræfter, som de endnu mindre kan forstå. Den eneste nøgle til de mysterier, der omgiver os, er i dem alle at anerkende Guds tilstedeværelse og magt. Mennesker er nødt til at anerkende Gud som universets Skaber, som den der befaler og udretter alt. De er nødt til at få større indblik i hans karakter og hans skjulte virke.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.