Kristus forbinder denne sandhed med læren om selvopofrelse, som alle bør lære: „Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv.“ Alle de, der gerne vil bære frugt som Kristi medarbejdere, må først lægges i jorden og dø. Livet må lægges i den plovfure, som hedder verdens nød. Egenkærlighed og selviskhed skal dø. Selvopofrelsens lov er selvopholdelsens lov. Landmanden bevarer sit korn ved at kaste det fra sig. Således også i menneskelivet. At give er at leve. Det liv, der bliver bevaret, er det, som i udstrakt grad gives til at tjene Gud og mennesker. De, som for Kristi skyld ofrer deres liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv.