Guds stemme havde lydt ved Jesu dåb, ved begyndelsen af hans virksomhed, og atter ved forklarelsen på bjerget. Nu ved afslutningen af hans gerning lød den for tredje gang og blev hørt af mange mennesker og under særlige omstændigheder. Jesus havde netop udtalt de mest højtidelige sandheder med hensyn til jødernes tilstand. Han havde rettet sin sidste appel til dem og fældet dommen over dem. Nu satte Gud atter sit segl på sin Søns mission. Han anerkendte ham, som Israel forkastede. „Den røst lød ikke for min skyld,“ sagde Jesus, „men for jeres skyld.“ Dette var det højeste bevis for, at han var Messias, tegnet fra Faderen på, at Jesus havde talt sandhed og var Guds Søn.