De, som dyrker jorden, har altid eksemplet for øje. År efter år bevarer mennesket sin forsyning af korn ved tilsyneladende at kaste den mest udsøgte del deraf bort. En tid må det ligge skjult under plovfuren, overvåget af Herren. Så kommer stråene til syne, derefter akset og så kornet i akset. Men denne udvikling kan ikke finde sted, medmindre kornet er begravet, ude af syne, gemt og tilsyneladende gået tabt.