Mens Jesus arbejdede som barn og ung mand, udvikledes hans sind og legeme. Han brugte ikke sine legemlige kræfter hæmningsløst, men på en sådan måde, at han holdt dem sunde og kunne udrette det bedste arbejde i enhver henseende. Han ville ikke gøre noget mangelfuldt, heller ikke, når det angik behandlingen af værktøj. Hans perfekte arbejde afspejlede hans fuldkomne karakter. Ved sit eget eksempel lærte han os, at vi skal være flittige og udføre vort arbejde omhyggeligt og grundigt. Ungdomstidens oplæring af unge mennesker træner dem til at bære deres del af livets byrder, giver fysiske kræfter og virker udviklende på alle evner. Ethvert menneske bør have noget at gøre, som både kan være til gavn for den pågældende selv og til nytte for andre. Gud indstiftede arbejdet som en velsignelse, og kun den, der arbejder samvittighedsfuldt, finder livets sande værdi og glæde. Guds velbehag hviler med kærlig omhu over børn og unge, der med glæde påtager sig deres del af pligterne i hjemmet, og deler forældrenes byrder med dem. Sådanne børn bliver nyttige medlemmer af samfundet, når de forlader hjemmet.