Forunderlig i sin betydning er den korte beretning om hans barndom: „Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt af visdom; og Guds nåde var over ham.“ Under sollyset fra Faderens åsyn „gik Jesus frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.“ Hans sind var livligt og klartseende, med en tankefuldhed og visdom, der var langt forud for hans alder. Hans karakter var smuk og harmonisk. Åndens og legemets kræfter udviklede sig gradvis i overensstemmelse med barndommens love.