Jesus var en kilde til lægedom og barmhjertighed for verden, og i alle årene i det afsondrede Nazaret strømmede der deltagelse og kærlighed til andre ud fra hans liv. De gamle og de sørgende, de som var tyngede af synd, og børnene, der legede med uskyldig glæde, lundens små skabninger og de tålmodige lastdyr — alle følte sig gladere, når han var til stede. Han, hvis ord havde magt til at opretholde verdener, bøjede sig gerne ned for at hjælpe en såret fugl. Intet var for ringe til hans opmærksomhed; der fandtes intet, som han ikke ønskede at være behjælpelig med.