Fra de tidligste tider havde de trofaste i Israel draget stor omsorg for undervisning af ungdommen. Herren havde påbudt, at børnene, lige fra de var ganske små, skulle belæres om hans godhed og hans storhed, ganske særligt som den åbenbarede sig i hans lov og viste sig gennem Israels historie. Sang og bøn og Skriftens lærdomme skulle tilpasses efter den begyndende forståelse. Fædre og mødre skulle lære deres børn, at Guds lov er et udtryk for hans karakter, og at de, når de tog imod lovens principper i deres hjerte, fik Guds billede præget i deres sind og sjæl. Meget af denne undervisning foregik mundtligt; men de unge lærte også at læse de hebraiske skrifter. De gammeltestamentlige skrifters pergamentruller kunne de uhindret studere.