Men de jødiske lærere helligede sig ceremonielle anliggender. Elevernes sind blev overfyldt med værdiløst stof, som ikke kunne anerkendes i de himmelske domstoles højere skole. Den erfaring, der opnås ved personligt at tage imod Guds ord, havde ingen plads i dette undervisningssystem. Opslugt af de ydre, daglige forpligtelser, fik de studerende ingen stille timer at tilbringe med Gud. De hørte ikke hans stemme tale til deres hjerte. Under deres søgen efter kundskab vendte de sig bort fra visdommens kilde. De store, væsentlige ting i tjenesten for Gud blev tilsidesat. Lovens principper blev fordunklede. Det, der blev betragtet som højere uddannelse, var den største hindring for en virkelig udvikling. Under rabbinernes oplæring blev de unges evner hindret i at komme til udfoldelse. Deres sind blev indskrænket og snæversynet.