Jesu liv kapitel 7. 39.     Fra side 70 i den engelske udgave.tilbage

Jesu barndom

Det spørgsmål, der blev stillet under Frelserens virksomhed: „Hvordan kan han have forstand på Skriften, når han ikke er oplært i den?“ er ikke en tilkendegivelse af, at Jesus ikke var blevet undervist, men blot, at han ikke var blevet oplært af rabbinerne. Da han havde erhvervet sig sin viden på samme måde, som vi kan gøre det, viser hans indgående kendskab til Skrifterne, med hvilken flid han havde viet sin ungdom til studiet af Guds ord. Og udbredt for sit blik havde han det store bibliotek, der består af Guds skaberværk. Han, som havde skabt alle ting, lærte af det, som hans egen hånd havde skrevet på jorden, i havet og på himmelen. Borte fra verdens ugudelige livsførelse samlede han et forråd af videnskabeligt kendskab til naturen. Han studerede såvel planternes og dyrenes liv som menneskelivet. Fra sin tidligste barndom var han optaget af én eneste ting: Han levede for at velsigne andre. Hertil fandt han hjælpemidler i naturen; nye tanker om veje og midler kom til ham, mens han studerede planternes og dyrenes liv. Bestandigt søgte han at udlede billeder fra det, han så, for at bruge det i forkyndelsen af Guds levende ord. De lignelser, gennem hvilke han i sin gerning elskede at lære andre om sandheden, viser, hvordan hans sind var åbent over for naturens påvirkning, og hvordan han havde samlet åndelige lærdomme fra sit daglige livs omgivelser.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.