Da betydningen af hans ord gik op for dem, og de huskede på, at alle hans ord var sandhed, blev de grebet af frygt og manglende selvtillid. De begyndte at granske sig selv for at se, om de husede en eneste tanke imod deres Mester. Med den mest pinefulde sindsbevægelse spurgte den ene efter den anden: „Det er vel ikke mig, Herre?“ Men Judas sad tavs. Til sidst spurgte Johannes dybt fortvivlet: „Hvem er det, Herre?“ Og Jesus svarede: „Det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde mig. Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født.“ Disciplene havde set undersøgende på hinanden, da de spurgte: