Kristus havde over for sine disciple også et nådigt formål med at sætte ord på smerten over Judas. Han gav dem på denne måde det højeste bevis på, at han var Messias. „Jeg siger det til jer allerede nu, inden det sker, for at I, når det er sket, skal tro, at jeg er den, JEG ER.“ Hvis Jesus havde forholdt sig tavs, i tilsyneladende uvidenhed om, hvad der skulle ske med ham, kunne disciplene have troet, at deres Mester ikke havde guddommelig forudviden, og at han var blevet overrasket ved at blive forrådt til den morderiske hob. Et år tidligere havde Jesus sagt til disciplene, at han havde udvalgt tolv, og at én af dem var en djævel. Hans ord til Judas, som tilkendegav, at han vidste alt om forræderiet, ville nu styrke troen hos Kristi sande efterfølgere under hans ydmygelse. Og når Judas var nået til sit frygtelige endeligt, ville de mindes med hvilken smerte, Jesus havde omtalt forræderen.