Herren er skuffet, når hans folk vurderer sig selv for lavt. Han ønsker, at hans udvalgte arv skal værdsætte sig selv i forhold til den pris, han har betalt for dem. Gud havde brug for dem, ellers ville han ikke have udsendt sin Søn i et så kostbart ærinde for at frelse dem. Han har noget at bruge dem til, og det behager ham, når de stiller de største krav til ham, så de kan herliggøre hans navn. De kan vente store ting, hvis de stoler på hans løfter.