Disciplene kunne ikke glæde sig, da de hørte dette. De blev grebet af frygt. De trængte sig tæt sammen om Frelseren. Deres Mester og Herre, deres elskede lærer og ven, han var dem mere kær end selve livet. Hos ham havde de søgt hjælp i alle deres vanskeligheder og trøst i alle deres sorger og skuffelser. Nu skulle han til at forlade dem, en ensom skare, der var afhængig af ham. De fyldtes af mørke forudanelser.