„Jeg har endnu meget at sige jer,“ fortsatte han, „men det kan I ikke bære nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer.“ Jesus havde givet disciplene adgang til en enorm kilde af sandhed; men det var særdeles vanskeligt for dem at holde hans lære adskilt fra de skriftkloges og farisæernes overleveringer og læresætninger. De var blevet oplært til at anerkende rabbinernes lærdomme som Guds egen røst, og det påvirkede dem stadig og prægede deres følelser. Verdslige opfattelser og jordiske ting fyldte stadig meget i deres tanker. De forstod ikke Kristi riges åndelige natur, skønt han så ofte havde forklaret dem det. Der var forvirring i deres tanker. De fattede ikke værdien af de skriftord, som Kristus forkyndte. En stor del af hans lære syntes næsten spildt på dem. Jesus så, at de ikke havde fået fat på den virkelige betydning af hans ord. Medfølende lovede han dem, at Helligånden skulle få dem til at huske hans ord, og alt det, han havde undladt at sige, fordi disciplene ikke kunne fatte det, ville også blive åbenbaret for dem af Ånden. Ånden skulle styrke deres forståelse af det himmelske. „Når han kommer, sandhedens ånd,“ sagde Jesus, „skal han vejlede jer i hele sandheden.“